Sådan tegner du grantræer – nemt og hurtigt!

Igår lagde jeg en lille video op på Instagram af en skovhytte, jeg har tegnet i min bullet journal til decembers vintertema – det affødte en interesse i at se, hvordan jeg tegner mine grantræer, og det vil jeg da selvfølgelig gerne vise!

Det er virkelig simpelt, når man først slipper perfektionismen, for ingen af grantræerne bliver helt ens, og jeg har jeg lært, at de bliver meget pænere med tilfældige streger, end hvis jeg tænker over, hvad jeg laver. Så mangler du noget at doodle, så er grantræer helt sikkert et godt bud!

Jeg bruger mine Staedtler Pigment Liners, optimalt i str. 0.05, fordi det giver flest detaljer; jo tykkere pen, des sværere er det at tegne mange streger uden at det bare bliver én sort krydsedulle.

Sådan gør du

Start med at tegne en lige streg – den kommer til at udgøre grantræets højde. Start fra toppen. Du skal ikke løfte pennen, når du tegner grantræet, og jo mere rysthåndet du kan være, jo mere tilfældigt og pjusket bliver grantræet. Lav en lige linje og tegn opad i trekanter, indtil du når bunden af din streg.

Det er ikke let at forklare, men jeg håber at videoen kaster lidt klarhed på processen.

Hvis du forsøger dig med at tegne grantræer, så vil jeg rigtig gerne se det, så tag mig endelig på Instagram eller Facebook!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *