Anmeldelse: Archer&Olive Watercolor Notebook

I am back, baby! Jeg har været væk fra bloggen i en længere periode, fordi al min tid er gået med at planlægge Bullet Planner Mega Meetup 2019 – hvem ville dog have troet, at det tager lang tid at planlægge Danmarks største planner-event (ironi kan forekomme)?!

Men nu er jeg tilbage i min egen lille bujo-verden. Hvis du har fulgt med på Instagram eller kender mig, så ved du at jeg ELSKER Archer&Olive. Jeg kan ikke forestille mig at lave bullet journal i andet end deres Signature A5 dotgrid notesbøger, men jeg blev alligevel fristet, da de lancerede en bullet journal specielt til akvarelmaling.

Hvor kan man få fingre i sådan en skønhed henne?

Hvis du ikke vil spilde penge på at importere den fra USA, så kan du købe den hos www.handwritings.dk – min ultimative pusher, når det kommer til bullet journal-ting! Shit jeg elsker den webshop, og indehaveren Irene, er muligvis et af jordens rareste mennesker!

Men du skal tage spenderbukserne på, hvis du vil have sådan en. Til den nette sum af 344,95 kr. er det en af de dyreste bullet journals på markedet. Men er den så pengene værd?

Archer&Olive A5 Watercolor Notebook kommer i spiralindbundet hardcover med 120 siders 200 gsm akvarelpapir. Den fåes i tre designs: Blush-A-Bye, Verdant Ventures og Fleur de Bleu. Sidstnævnte er den jeg har valgt. Som alle andre Archer&Olive notesbøger har den lomme bagerst og penloop. Den eneste fortrykte side er den forreste til at skrive navn på.

120 sider er jo ikke meget sammenlignet med Leuchtturm1917 på 249 sider. I deres Signature A5 dotgrid notebooks er der 160 sider (men de er lige kommet med en udgave på 192 sider), og den holder omkring 6 måneder for mig. Så 350 kr. for en notesbog, der varer 4 måneder er langt fra noget for alle.

Unboxing

Der er virkelig kræset for detaljerne. Der er ingen tvivl om, at du her har med et produkt af virkelig høj kvalitet at gøre. Jeg tænkte straks tilbage på, da jeg købte min iPhone, for kassen er samme høje og lækre kvalitet. Når man åbner kassen, er bogen yderligere indpakket i papir.

Sider

Not gonna lie, jeg var en smule skuffet, da jeg åbnede bogen og så, at siderne ikke er kridhvide ligesom deres Signature A5 Dotgrid notebooks. I stedet er de råhvide ligesom Leuchtturm1917, og det er virkelig ærgerligt.

Til gengæld er dotgrid’et ligeså fint og diskret som alle deres andre bøger.

Det interessante med siderne er, at de virker ret tynde. Jeg havde forestillet mig, at 200 gsm papiret ville være stift og karton-agtigt at bladre i, men det er det ikke. Det er selvfølgelig heller ikke som en almindelig notesbog, men i forhold til Signature A5 Dotgrid Notebook (shit jeg har snart skrevet det mange gange!), så føles de ens.

Når nu siderne føles tynde, så var jeg selvfølgelig dødspændt på pentesten. Til den pris må man forvente, at den skal kunne klare næsten alt, men jeg begyndte at være ret skeptisk.

Pentests

Be ready to be wow’ed!

Jeg testede de mest gængse tuscher, som jeg selv bruger samt en alkoholbaseret Staedtler Permanent Lumo Color af ren nysgerrighed. Sidstnævnte var jeg SIKKER på ville bløde igennem, men der er kun minimalt af ghosting!

De øvrige tuscher jeg testede var:

Det interessante er jo selvfølgelig ikke tuscherne, men derimod akvarelmaling. Jeg kastede mig over tre forskellige produkter, som jeg forestiller mig, at de fleste har eller ihvertfald har noget lignende.

Tombow Dual Brush – vandfarveteknikker

Jeg elsker at bruge mine Tombows til akvarelmaling. Hvis du ikke er bekendt med hvordan man gør det, så vil jeg anbefale dig at finde nogle videoer på Youtube. Teknikkerne kan i øvrigt benyttes til alle vandbaserede tuscher – ikke kun Tombows.

Ved de to første firkanter har jeg malet på plastik, sprøjtet vand på og dyppet en almindelig pensel i. Første firkant er et enkelt lag, og der er hverken bleeding eller ghosting. Ved firkant nr. 2 har jeg påført 3 lag, og resultatet er uændret.

Ved de to næste firkanter har jeg malet med min tusch i bogen, hvorefter jeg har puttet vand på med pensel. Den første firkant er med almindelig pensel dyppet i vand. Den sidste firkant er med en Pentel Waterbrush – vandpensler har en tendens til at være vådere end almindelige pensler, så derfor er det et interessant eksperiment. Ghosting ved sidstnævnte, men resten er så godt som usynlige.

Gansai Shinbi akvarelfarver

Mine yndlings akvarelfarver er Gansai Shinbi. Igen har jeg testet 1 lag maling og 3 lag maling. Ghostingen er minimal, men kan dog anes – helt sikkert fordi Gansai Shinbi-malingen er noget mere heavy end vandbaserede tuscher.

Det er sjældent at jeg får brug for at lægge 6 lag akvarelmaling det samme sted, men jeg var nysgerrig på, hvor meget papiret egentlig kan tage. 6 lag er dog tydeligvis langt fra grænsen. Af samme grund som hos Tombow-testen forsøgte jeg mig også med min Pentel Waterbrush.

De sidste to firkanter var en evighed om at tørre dog. Efter en halv time, var de stadig meget våde, så jeg endte med at tørre dem med varmepistol. Det virker som om papiret kan suge en vis mængde vand og farve, og derefter ligger det sig blot ovenpå – det er en ret god feature, for jeg tror næsten det er umuligt at forsage bleeding på den slags papir!

Caran d’Arche Playcolor farveblyanter

Til sidst afprøvede jeg mine akvarelfarveblyanter. Farveblyanter er ikke noget jeg som sådan bruger, men jeg synes alligevel det er et interessant eksperiment. Igen er der stort set ingen ghosting hverken fra

almindelig pensel eller waterbrush – heller ikke, hvor jeg har blended to farver sammen (som jo som regel kræver mere vand og arbejde).

Det er også værd at bemærke, at siden stort set ikke bølger, som akvarelpapir eller har en tendens til. Den smule der er, vil jeg tro retter sig ud, når bogen har lagt lukket et stykke tid.

Samlet vurdering

Jeg er sindsygt imponeret over pentesten. Jeg havde aldrig troet at papiret ville klare den SÅ godt, og fordi siderne samtidig er relativt tynde, så er det en virkelig god bog til at male og tegne i. Jeg er stadig ked af, at siderne ikke er kridhvide, men det er ikke afgørende.

Det er virkelig et kvalitetsprodukt. Hvorvidt den er pengene værd, afhænger i høj grad af, hvad du skal bruge den til. Som Bullet Journal, synes jeg, at det er en smule i overkanten at betale, fordi den (for mit vedkommende) kun kommer til at vare i 4 måneder. Jeg vil i stedet bruge min som opskriftsbog, og det er et vinterprojekt jeg virkelig glæder mig til at komme i gang med!

Hvad er dine tanker om Archer&Olive A5 watercolor notebook? Har du prøvet den? Vil du prøve den? Lad mig endelig høre fra dig!

1 kommentar til “Anmeldelse: Archer&Olive Watercolor Notebook”

  1. Pingback: DailyBakes: mine yndlingsboller – Dailydots

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *